Til dig som underviser:
Du kan herunder hente vores bud på undervisningsforløb af otte modulers varighed (á 90-100 minutter).
Vi har samlet det som en PDF her:
Undervisningvejledningen samler materialet fra hjemmeside, og præsenterer det i forhold til historie- og samfundsfaget på stx. Materialet kan anvendes som forlæg til enkeltmoduler i hhv. historie og samfundsfag, eller som et afsæt for et flerfagligt forløb mellem fagene. Materialet er også oplagt som inspirationsforlæg til SRO- og SRP-opgaven (stx) samt SSO-opgaven (hf).
I materialet henviser vi til (digitalt tilgængelige) kilder på danmarkshistorien.dk, ligesom vi har samlet en litteraturliste over relevant læsning til særligt samfundsfag. Desuden er der tilknyttet et dilemmaspil, som vi ser kan give en praktisk-legende afbræk, der sætter gråzone-dilemmaer direkte i spil med eleverne selv.
I undervisningsvejledningen har vi samlet de væsentligste pointer, som fremgår på de forskellige sites og struktureret forløbet, herunder hvilke fag- og kompetencemål, der arbejdes med. Det kan du som underviser bruge direkte i eller som forlæg til din egen undervisning. Forløbet er bygget op således:
FORLØBETS OPBYGNING
Kapitel 1: Verdens mindst korrupte land?
1. Modul (Sam): Korruption som fænomen
2. Modul (Sam): Korruption i Danmark
Kapitel 2: Fra enevælde til retsstat
3. Modul (His): Den danske korruptionshistorie og sagen om Christian Birch
4. Modul (HIS): Tab og kriser
➡️ Alternativ til 4. Modul (FF): Historisk metode
Kapitel 3: Den moderne embedsmand
5. Modul (Sam): Den politiske embedsmand?
6. Modul (His): Tamilsagen
Kapitel 4: Getting to Denmark
7. Modul (Sam): Korruptionsbekæmpelse og EU
8. Modul (FF): Den danske bistand
Hvem står bag?
Bag forløbet står Transparency International Danmark, historie- og samfundsfagslærer Troels Gaihede og produktionsselskaberne FineMedia v/Amalie Josefine Jeppesen og Alphafilm & Kommunikation. Sammen har vi udviklet et forløb, der skal få os allesammen til at forstå korruptionens væsen i Danmark, hvilke mekanismer, der har medført vores lave korruptionsniveau – og i sidste ende få os til at diskutere korruption som fænomen i både Danmark og i resten af verden.
Desuden medvirker en række forskere og eksperter i korruption og offentlig forvaltning, flere som også er en aktiv del af Transparency International Danmarks bestyrelse.